Nye tider for det borgernære beredskab

Af MF Kristian Pihl Lorentzen, Ans.
Forsvarsordfører og byrådskandidat for Venstre.
Forleden aflagde jeg et interessant og lærerigt morgenbesøg hos Midtjysk Brand & Redning i Silkeborg. Her løser dygtige fastansatte og frivillige brandmænd - sammen med gode folk på de lokale stationer i Silkeborg og Viborg kommuner - en række kerneopgaver inden for det borgernære beredskab. Det giver os tryghed i hverdagen, at dygtige folk og godt materiel hurtigt kan sættes ind ved brand, behov for redning til søs, trafikulykker, oversvømmelser og andre ulykker.

De lokale kapaciteter hos Midtjysk Brand & Redning er baseret på en vurdering af de konkrete risici, der findes i Silkeborg og Viborg kommuner. Vi må dog indstille os på, at klimaforandringer, den grønne omstilling og hybride trusler jf. den alvorlige sikkerhedspolitiske situation, vil medføre nye udfordringer for vores lokale beredskab og dets kapaciteter. Eksempelvis er slukning af brand i en el-bil i en P-kælder en meget vanskelig opgave. Det samme gælder for eventuelle ulykker ved fremtidens grønne energi anlæg (fx Power to X). Eller oversvømmelser ved skybrud i kombination med den alt for høje normalvandstand i Silkeborg Langsø og Gudenåen. Eller oversvømmelse langs kysterne.

Der er tale om helt nye og store risici, som vi nødt til at forholde os til politisk. Både i Folketinget og lokalt. Der hersker i mit sind ingen tvivl om behovet styrkelse af beredskabet. Ikke mindst det borgernære lokale beredskab.
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram