Stem Pihlen i Byrådet

Fra Christiansborg til Silkeborg Byråd
Sæt kryds ved Kristian Pihl Lorentzen den 18. november

Aktuelt: Nu kommer der fuld damp på valgkampen

Allerede i august og september gennemførte jeg en række velbesøgte arrangementer, hvor der blev sat fokus på vigtige temaer i valgkampen. Herunder trafik og parkering i Silkeborg, lavere vandstand i Gudenåen og Silkeborg Langsø, styrkelse af det lokale beredskab, det lokale kulturliv og de frivillige ildsjæle samt ”Mere gang i Ans”. Jeg er blevet bekræftet i, at sådanne events, hvor deltagerne også får en oplevelser er langt bedre til at skabe god dialog og komme i dybden, end de traditionelle vælgermøder.

I oktober måned og frem til valgdagen den 18. november gennemfører jeg en stribe af spændende arrangementer, hvor målet er at komme i tæt dialog med vælgere. Det gælder en enestående outdooroplevelse med skattejagt på Møgelø (fuldt booket), skovtur i Kompedal Plantage under overskriften ”Væk med hegnet” og ”Stop etnisk udrensning af træarter”, fuld damp på valgkampen med damptogskørsel mellem Bryrup og Vrads, valgflæsk i Nørskovlund, halloween i køreskolen i Ans med roterende helstegt gris og magiske oplevelser, samt walk and talk i Silkeborgs centrum med fokus på trafikstrømmene og parkering i bymidten. 
Se mere om de enkelte arrangementer under KALENDER på denne hjemmeside samt se annoncering i avisen og på sociale medier.

ALLE interesserede er velkomne ved mine AKTIVITETER. Jeg samler på gode ideer og forslag til det kommende byrådsarbejde.

8 fokuspunkter

En stærk kommune i balance
Danmarks bedste erhvervskommune.
Mest mulig effekt for hver eneste skattekrone. Mindre bureukrati.
Bedre vilkår for foreningslivet.
Decentral struktur for skoler, plejehjem m.v. – borgernær service.
En god tilværelse for de ældre borgere.
Bevarelse af Tange Sø og lavere vandstand i Gudenåen/Silkeborg Langsø.
Udvikling af Silkeborg Sygehus.
Bedre og mere sikker trafikafvikling.
Hvor der er vilje, er der vej!

Kalender

Få et overblik over mine kommende aktiviteter:

Lørdag den 8. november 11:00-13:00 

”Walk and talk” i Silkeborg lørdag 8. november
Kom med på en vandretur gennem Silkeborg midtby, hvor vi skal se på de trafikale udfordringer i midtbyen.
Vandreturen arrangeres i samarbejde med min gode V-kandidatkollega, Nikolaj Møller Jensen.

Vi starter ved Drewsen statuen på Torvet i Silkeborg kl. 11:00. Turen afsluttes med en gratis forfriskning på Picasso.

Alle interesserede er velkomne!

Tirsdag den 18. november

Kommunalvalg!
SE HELE KALENDEREN

Hvem er Kristian?

Jeg er Midtjyde med stort M. Blev født i Silkeborg i 1961 og voksede op i Grønbæk, på Katvad Mølle og i Allingskovby. Har boet i Ans siden 1985. Gift med kørelærer Carina Bach Lorentzen, der driver Bach’s Gear Køreskole i Ans.
LÆS MERE

“Silkeborg Kommune er en servicevirksomhed, der skal være til gavn for borgere, foreninger og virksomheder”

Politik og erfaring

Har været aktiv medlem af Venstre siden 1987. Medlem af byrådet i Kjellerup Kommune fra 1994-2006. Blev valgt til Folketinget i februar 2005 og genvalgt i 2007, 2011, 2015 og 2019. Transportordfører for Venstre i årene 2006-2022. Medlem af Folketingets præsidium 2015-2019.
LÆS MERE

Vision

Silkeborg Kommune skal være en sammenhængende, erhvervsvenlig, attraktiv og effektiv kommune, hvor  borgernes hverdag og udfordringer tages alvorligt.

Billedligt talt skal Silkeborg by være kommunens stærke
lokomotiv, men vi skal have alle vognene med på toget.
Ingen lokalområder må føle sig oversete og der skal sikres gode rammer for udvikling i alle dele af kommunen. 

Silkeborg Kommune skal være præget af en decentral struktur med borgernær service i alle dele af kommunen.

29 års erfaring som folkevalgt politiker

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram